
Slidlag
Udlægning af slidlag på betongulve er vores største speciale hos H.C. Schleidt. Vi har gennem årene opbygget stor erfaring med netop denne opgave og er i dag en efterspurgt virksomhed på området.
Vi råder over et stort antal medarbejdere, som har de specielle kompetencer, der skal til for at lægge et veludført slidlag.
Slidlag kræver håndelag
Et veludført slidlag kræver omhyggelig forberedelse, stor akkuratesse og ikke mindst en veludviklet sans for timing. Og så kræver det medarbejdere med håndelag og en indgående forståelse for ophærdningsprocesser.
Der skal ikke meget til, før resultatet ikke bliver som ønsket. En overset urenhed, en mangelfuld befugtning eller at svummemørtlen når at tørre for meget op, inden udlægning af selve slidlaget.
Hos H.C. Schleidt kan du regne med, at vi har både fod og hånd på opgaven.